Der er sket meget siden jeg installerede min første Linux distribution (Redhat anno 1996 ca.). Det er ikke fordi jeg har savnet brugervenlige og grafiske installationer, jeg har været yderst tilfreds med Debian GNU/Linux de sidste 4-5 år og før da var jeg glad for Slackware. Alligevel sad jeg med et lille smil, da jeg installerede Kubuntu (Ubuntu’s KDE variant) for et par dage siden. Jeg havde hentet og brændt et Live-CD iso image af Kubunto Drapper 6.06, som jeg smed i en ældre Dell laptop og bootede. Live-CD’en bootede fint op i X11 med KDE-3.5 ala. Kubuntu og var klar til brug. Udover de forskellige programmer fandtes også et Installations program, der startede en fin og brugervenlig grafisk installation af Kubuntu. Det største minus ved installationen var manglen på Debian’s disk-partitioner, som giver muligheden for nogle presets, hvor jeg som regelt vælger ‘multiuser workstation’. Kubuntu kan godt selv partitionere disken, men så ender du med en swap og en stor partition til resten, med mindre du vælger at klare det hele "manuelt". Efter installationen skubes CD’en ud og computeren booter fint op i KDE. Det gode ved Kubuntu/Ubuntu, er at de er bygget over Debian’s fantastiske pakke-system (.deb) og ikke Redhat/Suse’s RPM’er, som så mange andre er. Derfor kan du i Ubuntu fra shell’en installere pakker med ‘apt-get’ kommandoen, som klarer alle dependencies. Du har også din /etc/apt/sources.list, hvor du nemt kan tilføje pakke repositories. Der findes også det grafiske værktøj ‘Adept’, som er en pæn og nem frontend til apt-get. Derfor tog det mig ingen tid at få installeret de ekstra programmer, som jeg benytter mig af. Og dette er et plus i min bog, altså at ikke alting er installeret som standard. Det er meget nemmere at installere et par ekstra programmer end at afinstallere en masse man ikke kender. Færre programmer betyder også færre bugs og færre sikkerhed patches. Nu har vi også kørt med Kubuntu på vores fælles computer derhjemme i et par dage og alt virker som det skal. Vi kan nemt skifte mellem sessions (ala. Mac OSX), så både Maria og jeg være logget ind samtidig. Jeg satte Lisa’s Kaj & Andrea DVD i den, den anden dag, og der poppede en fin lille dialog box op, der spurgte mig om DVD’en skulle afspilles, osv.. Det samme skete da vi satte et digitalt kamera til i morges, hvor flashkortet blev mounted automatisk, så vi nemt kunne tømme kameraet. Alt det som Windows og Mac bruger er vant til, men som Linux brugere måtte gøre manuelt i gamle dage. For mig betyder det ikke det store, men for Maria, som ellers er skarp nok i Windows og Mac, er det en klar fordel. Jeg vil faktisk mene at Kubuntu installationen og dens daglige brug, er så nem, at jeg ikke ville være bange for at anbefale den til venner og familie :) Jeg er på ingen måde færdigmed Debian, som jeg til hver en tid vil foretrække på en server. Til en desktop eller laptop computer er det en lidt anden sag. Her er opdaterede programmer og brugervenlighed måske vigtigere en gennemtestede, stabile og måske lidt gamle programmer.